'Health At Every Size'-modellen overgår de traditionelle mål om slankning.
 
Linda Bacon, PhD, der er ernæringsforsker ved University of California-Davis, har endvidere en master's degree i psykoterapi og en anden i motionsvidenskab udover sin doktorgrad i fysiologi. Hun har for nylig afsluttet et studium, designet til at teste om 'Health At Every Size' (HAES) - en intervention uden mål om vægtreduktion men med mål om forbedring af helbredet (se HAES-principperne nederst) - er et realistisk alternativ til det vægttab, der opnåes via diæt.

Forsøgspersonerne var 78 fede (middelvægt 218 pund, BMI 35,7) hvide kvinder (gennemsnitsalder 39), der blev opdelt i de to grupper.

Medlemmerne af hver gruppe deltog i 24 ugentlige sessioner, hver af en varighed på 90 minutter. De, der kom i slankegruppen, modtog traditionel information om spiseadfærd og attituder, ernæring, social støtte og motion. De, der kom i HAES-gruppen, startede ud med at fokusere på kropsaccept med henblik på at separere følelser om selvværd fra følelser om deres vægt. Derefter blev de undervist i at spise intuitivt - noget meget få vesterlændinge ved hvordan man gør, hævder Linda Bacon. Det indebærer, at man responderer på indre kropslige signaler (f.eks. følelser af appetit, sult eller mæthed) i stedet for at spise efter eksterne regler (f.eks. tælling af kalorier eller beregning af fedtenergiprocent) og dermed praktisere restriktion. Medlemmer af HAES-gruppen modtog også information om ernæring samt fysisk aktivitet, som de måske ville kunne nyde/holde af, og de deltog i en support gruppe. Efter afslutningen af de ugentlige sessioner kunne deltagerne af begge grupper deltage i en valgfri månedlig gruppesupport session, under hvilken der ikke ville blive præsenteret nogen ny information.

Her er hvad skete: Efter 52 uger var middel vægttabet i slankegruppen 13 pund - eller 5,8 procent af deres oprindelige kropsvægt, hvilket reducerede deres BMI fra 36,6 til 34,5. I HAES-gruppen var der ikke nogen ændringer i vægt eller BMI. Alligevel reducerede grupperne deres LDL-c med henholdsvis 10 og 7 procent, og deres triglycerider med henholdsvis 27 og 24 procent. HDL-c blev også reduceret i begge grupper, uvist af hvilke årsager.

Det systoliske blodtryk blev også reduceret i begge grupper, mens det diastoliske blodtryk forblev uændret. Men efter 24 uger var 42% af slankegruppens medlemmer droppet ud sammenlignet med kun 8% af HAES-gruppens. Så efter ét år havde deltagerne i HAES-gruppen opnået helbredsforbedringer svarende til de i slankegruppen, dog med den fordel at langt flere var forblevet i gruppen til sessionernes afslutning. 

50% af hver gruppe stod til rådighed for 2. års opfølgning. På det tidspunkt havde slankegruppens medlemmer taget de fleste af de kilo på igen, som de havde tabt efter 1. år, og kun få af helbredsforbedringerne var bibeholdt. Medlemmerne af HAES-gruppen havde imidlertid haft en stabil vægt, havde forbedret resultaterne i alle variabler og havde bibeholdt alle de forbedringer, der kunne ses efter 1. år.


HAES' basale principper
  1. Acceptere og respektere kroppenes forskellige former og størrelser.
  2. Erkende at helbred og veltilpashed er multidimensionelle, og at de inkluderer fysiske, sociale, spirituelle, arbejdsmæssige, emotionelle og intellektuelle aspekter.
  3. Promovere spisning på en måde, som afbalancerer individuelle behov, sult, mæthed, appetit og fornøjelse.
  4. Promovere individuel, passende, fornøjelig, livsforlængende fysisk aktivitet frem for motion fokuseret på vægttab.
  5. Promovere alle aspekter af helbred og velbefindende til mennesker af alle størrelser.

Kilde: Association for Size Diversity and Health. Tilgængelig via http://www.bgsu.edu/offices/sa/counseling/ASDAH.htm, nedskrevet 19. november 2004.


 
 
Kilde: MANAGED CARE December 2004
 
 
websitet om
OVERSPISNING