| Epidemi | ||||
| Ordet epidemi defineres således: | ||||
| Politikens retskrivnings- og betydningsordbog: | "Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom sygdom" | |||
| Politikens nudansk ordbog med etymologi, årg. 1999, 1. udg.: | "En situation med mange mennesker, der smittes med den samme sygdom i løbet af kort tid" | |||
| Politikens store fremmedordbog, årg. 1996, 1. udg.: | "En situation med mange mennesker der smittes med den samme sygdom i løbet af kort tid" | |||
| Politikens synonymordbog: | "(jf. smitsom) - farsot, omgangssygdom (sj.), omgangssyge (sj.), pest, pestilens, smitsom (sj.), sygdom" | |||
| Psykologisk-pædagogisk ordbog, Gyldendal, 1997, 11. udgave: | "Samtidigt udbrud af smitsom sygdom hos et stort antal mennesker; som psykologisk fænomen kendes tilfælde af fx danseepidemier o.l. forårsaget af masesuggestion" | |||
| Lademanns Leksikon, årg. 1971: | "Farsot, samtidigt udbrud af samme smitsomme sygdom hos et stort antal personer, f.eks. influenza, polio, kopper. I Danmark regnes en epidemi først at foreligge, når antallet af nye sygdomstilfælde fordobles på en uge. Et retligt grundlag for epidemibekæmpelse findes i epidemilove af 10. maj 1915, om foranstaltninger mod smitsomme sygdommes udbredelse samt nogle supplerende love" | |||
| Danmarks Zoonosehjemmeside (finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri): | "Sidestilles i denne sammenhæng med udbrud. Når mange sygdomstilfælde er blevet erkendt som sammenhængende (tid, sted og/eller personsammenfald) og værende forårsaget af samme kilde" | |||
|
||||
|
websitet om |
||||